Bliv medlem i Bestyrelseskvinder
Du sidder allerede ved bordet. Lad os sidde der sammen. 200 erfarne bestyrelseskvinder. Et forpligtende fællesskab. Er du klar?
Bestyrelseskvinder er et netværk
Du er aktiv i bestyrelsesrummet, og du vil mere.
Bestyrelseskvinder er netværket for dig, der allerede leverer som bestyrelsesmedlem eller i et Advisory Board, og som vil omgive dig med ligesindede kvinder med samme faglige tyngde. Vi optager nye medlemmer to gange årligt, og vi tillader os at være kræsne.
For kvaliteten af vores medlemmer er det, der giver netværket sin værdi.
Vi arbejder for bedre bestyrelsesarbejde i dag og i morgen
Vores formål er at styrke virksomheder og organisationer med kompetente, erfarne kvinder i bestyrelser og Advisory Boards.
Så du skal kunne træde ind som strategisk sparringspartner for ejerleder og ledelse med blik for helheden og forretningen, ikke for det operationelle.
Vores medlemmer er kendetegnet ved faglig tyngde og konkret erfaring fra det øverste ledelseslag. Nedenfor kan du se, hvad vi typisk ser efter:
Du har erfaring med strategisk forretningsudvikling på direktions- eller bestyrelsesniveau
Du har skabt forretningsmæssig værdi gennem ledelse og forandring
Du har haft ledelsesansvar på tværs af fagområder
Du har internationale erfaringer
Du sidder eller har siddet i en bestyrelse eller et Advisory Board
Hvad skal du bidrage med?
Bestyrelseskvinder er et forpligtende og generøst netværk. Det er vores styrke og ligger dybt i vores DNA. Du er selv opsøgende og arbejder aktivt for at finde relevante poster til dig selv og åbner dit netværk for dine kollegaer.
Du bidrager til møderne, deler din viden generøst og møder op. Fordi du ved, at det, du putter ind, er det, du får ud. Vores mest aktive medlemmer er også dem, der får mest ud af medlemskabet.
Hvad bidrager netværket med?
Netværket giver dig det, du ikke finder andre steder:
200 ligeværdige kollegaer, der forstår præcis den opgave, du sidder med.
Din medlemsprofil og dine kompetencer præsenteres på vores hjemmeside og via vores LinkedIn-profil, der når beslutningstagere og virksomheder, som leder efter netop din profil.
Du holder dig skarp, fordi du deltager i lokale medlemsmøder, årsmøde, workshops og læringsevents om emner, der er direkte relevante for dit bestyrelsesarbejde. Vi deler viden, sparrer åbent og fungerer som hinandens uformelle mentorer i det fortrolige rum.
Medlemskab koster kr. 7.000 årligt. Desuden betales et optagelsesgebyr ved indtræden i netværket, kr. 1.500. Begge priser er ekskl. moms
Opsummering
-
Dit kandidatur
Som medlem er du synlig i vores kandidatbank over for beslutningstagere, der aktivt søger bestyrelseskompetencer. Vi deler åbne opslag, og vi hjælper hinanden med at åbne døre.
-
Vidensdeling
Vi går i dybden med bestyrelsesopgaven. Med medlemsmøder lokalt og på tværs af landet er du altid opdateret og skarp, når du sætter dig ned om bestyrelsesbordet.
-
Fællesskab
Vi forventer aktiv deltagelse fra din side – både for din og vores skyld. De medlemmer, der deler mest åbent og engagerer sig mest, er konsekvent dem, der får mest ud af medlemskabet.
-
Værdiskabelse
Du møder præcis den faglige kontekst, du har brug for – og at dine kompetencer matches med virksomheder, der reelt har brug for dem.
-
Fortroligt rum
Hos os kan du tale åbent om svære beslutninger, komplekse dynamikker og de dilemmaer, du ikke kan tage med hjem. Vi deler succeser og fiaskoer, og vi spiller hinanden stærkere.
-
Netværkskolleger
Vi er kræsne med, hvem vi inviterer ind. Og det er en kvalitet, du mærker, når du træder ind. Forvent et generøst netværk, der udfordrer dig fagligt og bidrager ligeså meget, som det tager.
Kontakt din region inden ansøgning
-
Nordjylland
Maria Sørensen
Tlf. +45 2542 0918 -
Midtjylland
Dorte Sejrup Hæsum
Tlf. +45 4056 1001Mette Julie Skibsholt
Tlf. +45 2093 8343Charlotte Kronborg Bennetsen
Tlf. +45 2085 9467 -
Sydjylland & Fyn
Eva Sand
Tlf. +45 6163 5507 -
Sjælland & Øerne
Ann Rose Bokkenheuser
Tlf. +45 2544 7705Line Ghisler
Tlf. +45 5119 7340Mia Bacher Olsen
Tlf. +45 2445 6557Maud Transbøl
Tlf. +45 3140 0020
Bliv Medlem Her ⤵
Ingen matchende job
Connect med os for at holde dig opdateret med nye job.